WEBMASTERS BUK 2007

16 og 17 maj 2007 

Op kl. 4.00 og lave kaffe. Der er kun kort ned til jagten så der er masser af tid. Jeg har iår trukket mosen som mit opholdssted på premieremogenen. Opppe ved gården kl 04.30 og skænker mig en tår kaffe. Kim var allerede gået ud på plads men han har også lidt længere ud til posten. Per kommer nu og vi får en tår kaffe inden vi går på plads. Det er utroligt flot vejr her tilmorgen. Nattergalen giver stadig lyd fra sig og resten af naturen vågner. På plads i stigen er det så kun at vente. Da det bliver skydetid kl. 5.05 lyder det første skud et eller andet sted. Derefter lyder der indimellem et skud eller 2. Gad vide om det er Kim eller Per der har nedlagt buk. Så dukker der en SMS op på telefonen. Det er Per og han har skudt 2 bukke. Han havde pürchet sig ind på en seksender der gik nede af en bakketop og da han løfter hovedet for at se hvor den er dukker den op lige foran ham. Han får ham på kornet og trykker. Bukken går ned i knaldet. Så rejser Per sig op og det samme gør en buk der hvor den faldt. Var den kun anskudt ? . Lynhurtigt får han den flygtende buk på kornet og trykker på meget kort afstand. Hen og kigge. Her ser han at det er en gaffelbuk med kun 1 hul i og undrende går han hen til stedet hvor han først skød til den. Der ligger seksenderen. En pusig oplevelse. Nå men tilbage til min plads. Denne morgen så jeg ikke et eneste rådyr. Sådan kan det jo gå. Nu har jeg i flere år været forgyldt med buk den 16 maj om morgenen så det gør ikke så meget. Om aftenen regnede det og regnede og regnede. 1 time før lukketid ser jeg bukken ude på 130 – 150 meter, men jeg ryster så meget af kulde at jeg ikke engang overvejer at purche så jeg nøjes med at kigge, . Han kommer nok for igen. Det gør han den 17 om aftenen. Små 5 meter fra hvor jeg havde valgt at placere mig kommer han ud heldigvis i vindsiden så han ikke kan lugte mig. Han står med hovedet lige hen mod mig så jeg er låst uden mulighed for skud. Efter et par lange minutter lister han af igen ind hvor han kom fra. Ja, så er han da i nærheden og han opdagede mig ikke så chancen for at han kommer igen er der. Ca. 15 minutter efter kommer han jagende med en rå, stiller sig op 30 meter fra mig og fejer på det eneste lille vildskud af et træ men igen hovedet mod mig så jeg kan kun se på. Så vender han sig og går essende bort fra mig. Jeg kan stadig ikke røre mig da det nu er råen der står med hovedet hen imod mig. Så vender hun sig også. Op med riflen og JEG KAN IKKE SE EN SK…. Solen er lige i skudretningen og hænger nu lavt. Derfor er det umuligt at se noget igennem kikkerten. Af med kasketten og placere den med udhæng ud over kikkertenden. Det hjalp. Han er nu ude på 60-70 meter og står med siden til. Bang og han styrter afsted og pludselig er han væk. Det skal siges at det er en åben brakmark vi er på så jeg ved han ligger derude et sted. Vente, vente og så ud og kigge. Men hvor var det nu lige han stod ved skudafgivelsen og hvor var det han faldt ?.  Frem og tilbage og pludselig støder jeg på et bredt blodspor. Så er det bare at følge det til vejs ende. Ca 30 meter er han gået og der er garanteret ikke en dråbe blod tilbage i ham. Der ligger han. Så fik jeg alligevel en ”næsten premiere” buk.  

.

Sjov opsats den har. Den er 3 -4 år ifølge tandslid.


Han havde hjortelopper. Det meste af pelsen var gnavet ned til "plys" højde

Har du en god historie fra bukkejagten som du vil indvi os andre i så send den til mig og meget gerne med billeder men det er er ikke et must.

 

Hilsen

Webmaster Henrik Kjærside